UNDERSKRIFTSINDSAMLING PÅ VEGNE AF
BORGERNE I EU-LANDENE MOD LISSABON-AFTALEN

12.906 + ?
Vi, borgere af suveræne stater inden for EU, er bevidste om vores borgerrettigheder og siger hermed nej til Lissabon-aftalen i vores ønske om at forhindre handlinger, der ville medføre bureaukratisk ufrihed på tværs af Europa.
Lissabon-aftalen er i princippet en tidligere forkastet EU-forfatningstraktat. Den overfører nye beføjelser til EU på bekostning af de enkelte medlemslande (vetoretten ophæves i 68 tilfælde). Den berøver os vores selvstændige udenrigs-, handels-, social- samt energipolitik m.m. EU-landene vil miste deres kontrol over trækprocent på indirekte skat.
Med Lissabon-aftalen får EU mulighed for udvidelse af sine beføjelser og ret til at ophæve vetoretten på flere områder uden yderligere ratifikation. (Artikel 48, stk. 7 medfører, at Rådet kan øge antallet af de områder, som Bruxelles beslutter om, og som der besluttes om med kvalificeret flertal. Denne udvidelse af beføjelserne vil kunne finde sted uden godkendelse i de respektive landes lovgivende forsamlinger eller af landenes borgere, som det hidtil har været tilfælde.)
Lissabon-aftalen giver mere magt til de ikke-valgte bureaukrater: den udvider såkaldt "fleksibilitetsklausul", ifølge hvilken det er Kommissionens embedsmænd alene, der kan træffe bindende afgørelser om bl.a. handelsnormer. Der er på nuværende tidspunkt ti gange så mange afgørelser som egentlige direktiver, der bliver forhandlet i Rådet og Europa-Parlamentet.
Ud over det begrænser Lissabon-aftalen de små landes stemmevægt i Ministerrådet til fordel for de store lande. Tre ud af de fire store lande (Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien) kan når som helst sætte en stopper for EU's forehavende. Til gengæld kan de nøjes med støtte af 11 vilkårlige små lande til at gennemtrumfe, hvad de vil – 55% af lande med 65% indbyggere er tilstrækkeligt i modsætning til den nuværende praksis, hvor alle landene har vetoret. På mange områder afskaffer Lissabon-aftalen de mindre landes suverænitet og gør dem til underkastede provinser. De enkelte medlemslande skal ikke længere have en repræsentant i alle kommissioner og mister således en stor del af indflydelsen på EU's beslutningsprocesser.
På grundlag af ovenstående siger vi nej til Lissabon-aftalen og opfordrer de respektive landes regeringer til at indlede forhandlinger om en ny kurs for Europæisk Union – en kurs for bevarelse af de enkelte nationer og de kommende slægters frihed. Denne kurs skal grundfæstes i ligeret og en reel frihed uden bureaukratiske forskrifter.
Praha - 2. 5. 2009
Initiativtager til en underskriftsindsamling på europæisk niveau:
DE FRIE BORGERES PARTI
Tržiště 1
PO BOX 51
118 00 Praha 1
Tjekkiet
petition@svobodni.cz
Idémand bag denne form for fri meningstilkendegivelse
for borgere i alle EU-landene: František Matějka